Hvis du gerne ønsker at skille dig lidt ud samtidig med, at du bevarer din personlige stil i indretningen, er det en oplagt ide at designe dine egne ting. Det tager f.eks. kun et øjeblik at forvandle to små, neutrale reoler til en flot, anderledes skænk. Har du to gamle reoler fra Jysk eller IKEA som trænger til at blive vakt til live igen, er det oplagt at bruge disse. For sammen med mørkebrun og pastelfarver skifter reolerne fuldstændig karakter, og bliver i stedet til et lille, personligt møbel i din indretning.

DIY: sådan gør du

Til reolen/skænken har jeg benyttet følgende:

  • 2 stk “Malt”-reoler i olieret valnød (kan købes i Jysk)
  • 4 MDF-plader, mål 35,5 x 81,8 cm (nederste hylde) og 35,5 x 83 cm (øverste hylde)
  • 0,40 liter rosa interiørmaling
  •  0,40 liter brun interiørmaling
  • 0,40 liter lysegrå interiørmaling
  1. Pladerne males i fire forskellige farver to gange hver. Husk også at male kanterne på pladerne, da de er synlige. Mal også bagsiden af hylden, da MDF ellers vil bøje, når den tørrer.
  2. Når pladerne er malet to gange på begge sider og tørre, lægges de på plads på reolen.

Så har du en flot, personlig reol til rådighed – som kun du har.

Billede: moonrat42