Selvom vi alle godt ved, at Halloween er en amerikansk tradition, så er det ganske okay at lade sig amerikanisere sig selv lidt. For det er ganske hyggeligt at kigge på græskarlygter, når efteråret tager alle træernes blade og gør alt trist og goldt at kigge på. Det er derfor en rigtig god anledning til at hygge med lidt kreative sysler, som samtidig vil tage sig rigtig godt ud til boligen. For med Halloween d. 31. oktober synes december med dets dejlige, smukke lys ikke at være så langt væk. Så der er ingen undskyldninger for ikke at pynte op til hyggelig halloween.

Lav en græskarlygte

En græskarlygte er noget af det hyggeligste og ikke mindst billigste, du kan lave. Det kræver nemlig ikke mere end et græskar, en skarp kniv/urtekniv, tykt søm og en skabelon at skære efter (som nok skal sættes fast med en knappenål eller tape. Til at starte med, skal græskaret skæres ud. Det udhules i toppen, som gøres ved at skære toppen af, så du får lavet dig et fint lille låg.

Græskaret skal skrabes for alt indmad, så der er plads til dit stearinlys i bunden af græskaret. Herefter tager du din skabelon (som du selv har fundet på), og sætter fast på dit græskar med enten nål eller tape, så det bliver godt siddende, mens du skærer motivet ud. Her kommer sømmet så ind i billedet; det tykke søm bruges til at prikke huller langs aftegningen af dit motiv. Så hiver du fat i din urtekniv eller en lidt skarpere kniv, så du kan få skåret dit flotte, kreative motiv ud. Og VUPTI, så har du den flotteste græskarlygte i hele nabolaget, som du kan kigge på i flere uger!

Hvis du er til mere Halloween, så kan du også med fordel prøve at kaste dig ud i at lave dine egne uhyggelige stearinlys. Kun fantasien sætter grænser!