Vælg det rigtige drivhus
Et drivhus er ikke bare et drivhus. For valget af det afhænger helt og holdent af, hvordan du skal bruge det. Du skal derfor stille dig selv spørgsmålet om du vil bruge det til intensiv dyrkning, hygge eller en kombination af begge? Og skulle du nu være i tvivl, så vælg hellere et, der er for stort end for lille. Man kan altid bruge mere plads, når man først er kommet godt i gang.
Glas eller plast?
Det næste der skal tages stilling til, er om du ønsker dit drivhus i glas eller plast. Hvis du vil holde dig til det traditionelle, skal du gå efter en model i glas, da det har været et naturligt materialevalg. Står du dog i den situation, at du har nogle børn, som godt kan lide at kaste eller skyde med en bold, er det sikre valg nu engang plast. Udviklingen inden for plast har også gjort, at de nyeste polycarbonatplader har klare fordele, når det kommer til dyrkningen af grøntsager og andet.
Placér drivhuset korrekt
Selvom det kunne være rart, er det ikke altid ligetil at gå i gang med et projekt, som indebærer et drivhus. Placeringen af drivhuset er nemlig ret vigtig i forhold til det formål, du gerne vil benytte det til. For skal du dyrke intenst, er gode lysforhold det vigtigte – der skal derfor ikke være store træer i nærheden, som kan stjæle lyset fra drivhuset. Vil du hellere bruge drivhuset som en udestue, vil skygge i de varme måneder og udsigten være en fordel at overveje. En hovedregel er dog altid at sørge for, at der kommer lys nok ind, så der altid er mulighed for et mildt klima.
Med disse råd i baghovedet vil du nemt kunne komme videre i dit projekt uden alt for mange bump på vejen. Så lav en god research – det betaler sig nemlig.