10 bud på romantisk belysning til dit hjem
Intet skaber romantik i hjemmet, som den helt rigtige romantiske belysning. Med den perfekte belysning, kan du nemt skabe stemning i hjemmet. Som mennesker er vi meget følsomme overfor lys, og en dæmpet og blød belysning sætter os derfor straks i romantisk stemning. Her er 10 forskellige måder at skabe romantik i hjemmet.
1. Dæmp lyset
Den allernemmeste måde at sætte en romantisk stemning i dit hjem, er med en lysdæmper. Du kan købe lysdæmpere hos de fleste isenkræmmere, og den kan nemt tilsluttes dine lamper af en elektriker. Ny teknologi gør, at du nu også kan få fjernstyrede lysdæmpere, så du ikke behøver at ødelægge et romantisk øjeblik for at dæmpe lyset.
2. Varm belysning
Den klassiske og gamle Edison glødepære har et varmt skær, som man ikke finder hos de moderne pærer. Brug de flotte og dekorative glødepærer til at skabe et romantisk skær i hjemmet. Du kan få mange forskellige moderne udgaver af den klassiske glødepære. Brug dem som en almindelig pære, eller lad pæren hænge ”nøgen” fra loftet for et moderne men romantisk look til hjemmet.
3. Blødt lys
Sæt den helt rigtige stemning i hjemmet med et filter over lysene. Ved at putte et filter over dine lys, kan du få et romantisk blødt lys. Der findes mange forskellige lamper, der giver dette fine silkebløde lys, og du skal derfor blot vælge en lampe, der passer til din smag, for at skabe en romantisk stemning.
4. Farvet belysning
Farver har længe været brugt, som en form for alternativ medicin. Udnyt farvet belysning, til at skabe det helt rigtige balancerede lys i rummet, som kan gøre stemning mere følelsesmæssig og åndelig. Orange lys er blandt andet forbundet med følelser og seksualitet, og de grønne farver er forbundet med kærlighed.
5. Levende lys
En sand klassiker, når der skal sættes en romantisk stemning, er stearinlyset. Brug stearinlys på bordet ved en romantisk middag, som hyggebelysning i stuen eller i soveværelset, faktisk kan stearinlysene sprede romantisk stemning overalt i hjemmet.
6. Sæt ild i pejsen
Er du så heldig, at bo i et hjem med pejs, har du den perfekte mulighed for at skabe romantik. Sæt ild i pejsen, og der vil straks skabes en romantisk stemning i rummet fra den dejlige varme, det varme skær og lyden fra ilden.
7. Lysende blomster
En sjov og anderledes måde at opnå en romantisk følelse på, er med lysende blomster. Blomsterne er lavet ud fra et revolutionerende koncept omkring belysning. Du kan få de lysende blomster i et stort udvalg af forskellige blomster lige fra lysende roser og orkideer til lysende træer,
8. Lys i lav højde
Du kan nemt skabe en hyggelig og romantisk stemning i hjemmet, ved at bruge lys i et lavt niveau. Brug små lamper på bordet eller gulvet med lav watt, og skab en afslappende og romantisk følelse. Lysene på forskellige niveauer kan skabe en fortryllende og magisk atmosfære i rummet.
9. Romantiske lyskæder
Lyskæder kan ikke kun bruges på juletræet. De er også utroligt gode i hjemmet, hvis der skal skabes romantisk stemning. Lyskædernes mange svage lys giver en romantisk atmosfære uanset, hvor du er. Du kan købe et hav af forskellige lyskæder, så det er bare med at finde, en lyskæde der passer til dit hjem og din smag.
10. Sluk lyset
Prøv at slukke lyset. Vi ved jo alle sammen godt, at den rigtige romantik kommer, når lyset slukkes.