DIY ideer med sandsten
DIY er det nye, og det er kommet for at blive. Aldrig før har det været så populært at bruge naturlige ting i indretningen, som ikke har kostet en krone hverken at finde eller producere. Derfor findes der et hav af muligheder for at sætte et personligt præg på sin egen indretning, således at den skiller sig absolut ud fra alle andre.
En verden af
Giv dig selv den fornøjelse at bruge tid på at finde smukke og flotte sten når du er på stranden eller på ferie udenlands. Udover det faktum, at det giver en indre ro, giver det dig også mulighed for at forny din indretning fuldstændigt. Og det kræver ikke så meget endda…
Bordkort
Lav bordkort til sommerfesten ved at binde små hulsten fast i manilamærker. Manilamærker fås blandt andet hos Søstrene Grene, og gør borddækningen lidt mere speciel og personlig.
Lysestage
Gå på storstilet jagt efter hulsten, da du kommer til at bruge dem mange steder i boligen. Til en lysestage skal du finde en hulsten, der passer perfekt til et lys. Dryp evt. lidt stearin i hullet, når du sætter lyset i, så sidder det bedre fast. Det er charmerende, enkelt og smukt!
Nøglering
Brug endnu engang en hulsten som nøglering til de nøgler, der bare ikke må blive væk. Det er en god og særdeles dekorativ måde at pynte sit nøglebundt på – og så er du også lidt mere sikker på ikke at smide dem væk. Praktisk og dekorativt.
Man kan blive ved i det uendelige med indretningsideer til boligen med sten. Det er bare at gå ud og lede og samtidig have fantasien kørende, så du ved hvilke sten, du skal gå efter.
Rigtig god fornøjelse!