Aldrig som før har det været mere populært at lave sine egne ting selv, hvad enten det gælder møbler eller nips. Jeg synes selv, det er en fantastisk ide at lave sine egne møbler – det giver hjemmet et særpræget look, som man ikke kan opstøve andre steder. Det synes jeg er spændende! Derfor har jeg fornyligt  begivet mig ud i et gør-det-selv-projekt med et nyt sofabord i et rustikt look. Det kræver lidt mange ting, men det er ikke noget, som vil koste dig det hvide ud af øjnene. Jeg vil derfor naturligvis gerne dele ud af mit projekt til jer andre, så I også kan få ideer til et flot gør-det-selv-sofabord eller lignende. Resultatet blev virkelig flot!

Flot og praktisk sofabord

Liste:

Kraftig blyant
Tommestok
Grove uhøvlede planker (ca. 17 cm brede), fås i byggemarkeder
Skruetvinge
Sav eller rundsav
Slibemaskine og sandpapir, korn 180
Afdækningsplast
Et jernstel, laves af en smed
Gummihandsker
Cellulosefortynder
Gamle klude
Sandpapir, korn 400
Sort oliemaling
Lille pensel
Metalgryde
Spritbejdse
Sprit til at blande i bejdsen
Bred pensel
Mat oliebaseret lak
Lille pensel
Sandpapir, korn 400
Lille træklods
Boremaskine
Skruer

 Sådan bygger du dit sofabord

  1. Mål plankerne med tommestokken, og marker med blyant, hvor du vil afkorte dem. Sæt plankerne fast med en skruetvinge, og sav dem ud i de rette længder. Slib diverse ujævnheder i enderne
  2. Slib plankerne på den lange led enten med slibemaskine eller med håndkraft, men ikke mere, end at overfladen af dit spisebord stadig har et rustikt udseende.
  3. Dæk dit arbejdsområde af med plast, før du begynder at male, da det er umuligt at få bejdsen af, hvis du spilder. Brug også gummi-handsker. Affedt jernstellet med gamle klude med cellulose-fortynder. Slib stellet fint med sandpapir, korn 400, og tør slibestøvet af. Mal stellet til dit spisebord med den lille pensel 2 til 3 gange med en sort oliemaling på alle flader, og lad det tørre 8 timer.
  4. Bland bejdsen i en metal-gryde efter anvisning på pakken. Mal plankerne to gange med bejdse med en bred pensel, og lad dem tørre. Giv dit spisebord en mat, oliebaseret lak med en lille pensel. Det lugter grimt, så lad dit hjemmelavede spisebord tørre udendørs ca. 1 uge. Når lakken er helt tør, sliber du med et stykke fint sandpapir for at fjerne eventuelle ujævnheder.
  5. Nu skal brædderne monteres på stellet. Læg brædderne på plads i stellet, og placer en lille klods, som svarer til mellemrummets bredde.
  6. Sæt brædderne fast med skruer fra undersiden af dit spisebord gennem hullerne i stellet. Og nu har du dit helt eget spisebord.

Nu skulle du gerne have et flot og rustikt sofabord, som alle familiemedlemmer og veninder/venner vil elske! Du kan finde meget mere inspiration til andre sofaborde her, hvis ovenstående ikke tiltaler dig.