Hyggelig sommerhusstil
Romantisk og hyggelig stil
En romantisk, hyggelig stil til dig, der ønsker at skabe en afslappet stemning, som var du på ferie. Man kunne lige såvel som hyggelig kalde det en romantisk stil, da rummet vil fyldes med en fornemmelse af varme og imødekommenhed. En stil som er meget populær herhjemme og ikke mindst i udlandet. Der er med denne stil lagt op til ro i sindet, så snart du træder ind over din dørtærskel, og derfor gør dig lettere og gladere til mode, fordi du føler dig absolut velkommen. Det lyse islæt som stilen har, giver dig ny energi, så du er klar til dagens udfordringer.
Lyset tager imod dig
Sommerhusstilen er som oftest holdt i hvide vægge, lyse gulve og enkle men dog charmerende møbler, som får rummet til at fremstå enkelt og elegant. Til den romantiske sommerhusstil hører der gerne farverige, blomstrede tekstiler med for at opnå fornemmelsen af ro. Typiske tekstiler er puder i forskellige størrelser, sengetæppe, vasketøjsposer og endda også noget så elegant som blomstret service, som får den romantiske stil helt i højsædet. Et lille alternativ til det blomstrede kunne også være en gammel amagerhylde, som du omlakerer, og bruger som en fin lille hylde til diverse små nips.
Barndommens minder
Denne charmerende romantiske stil, giver dig en fornemmelse af den gamle skandinaviske sommerhuskultur, som minder dig om glæden ved barndommens somre med bare fødder i græsset og sollys. Stilen kan måske endda få dig tilbage til minderne om mormors kolonihavehus, hvor indretningen var afslappet med små puder, voksdug og blomstrede plastiskkrus. Med denne stil kan minderne nemt blive til mange.