Flere og flere danskere har i dag glæde af et hjemmekontor. Et kontor i hjemmet kan være en god idé, hvis du skal udføre opgaver for din arbejdsplads, men det kan også være et rum til fordybelse. Tænker du selv dit kontor sådan, kan der være god grund til at skabe en hyggelig og rolig atmosfære.

Vi ser nærmere på, hvordan du med velvalgte kontorartikler og farver nemt og enkelt kan skabe et hyggeligt kontor.

Trin 1: Hvad er dit behov?

Inden vi går ind i, hvordan du med få og velvalgte ændringer kan skabe et hyggeligt kontor, vil vi først lægge op til en lille overvejelse. For at nå frem til et rart og behageligt rum, der samtidig er effektivt og matcher dine ønsker, giver det nemlig god mening at tænke over, hvad du mangler.

Skal dit kontor eksempelvis være en seriøs arbejdsplads, hvor du kan sidde og løse opgaver hjemmefra? Er dit kontor et rum, hvor du betaler regninger, eller måske et lokale, hvor du kan trække dig tilbage og slappe af?

Der er som udgangspunkt frit spil, når det kommer til indretningen af det perfekte kontor. Derfor er det altid godt at overveje, hvad du faktisk har brug for – og ikke mindst lyst til.

Hvis du vil, kan du gøre dit kontor til et arbejdsværelse, som kan pyntes med hyggelige eller romantiske indslag for at skabe en rar og inspirerende atmosfære. Omvendt kan du også skabe et værelse, der kan mere end blot at have et skrivebord med en computer. Eksempelvis kan du indrette det med et læsehjørne og en bogreol.

Hvad har DU lyst til? Overvej det engang, og hav det med i baghovedet til næste skridt.

Trin 2: Få ændringer gør forskellen

Når du ved, hvad du drømmer om, kan du gå videre til den sjove del: de små ændringer.

Hvorfor kun små tænker du måske? Jo, det er vores klare overbevisning, at du med få, velvalgte ændringer helt kan vende stemningen i et lokale. Så hvis du allerede har et kontor derhjemme, ét som du måske ikke er så glad for, er de følgende idéer rettet specielt mod dig.

Når vi taler om små ændringer, kan det hurtigt komme til at lyde en smule vagt. Så hvad mener vi i virkeligheden, der skal til for at skabe et hyggeligt og behageligt arbejdslokale? Lad os se på nogle konkrete eksempler.

Du kan eksempelvis overveje at eksperimentere med følgende:

  • Kontorartikler, eksempelvis i forskellige stilarter eller flotte farver.
  • Interiør. Leg med alt fra puder til vaser, hylder eller et flot gulvtæppe.
  • Farve. Prøv at male en væg eller hæng et maleri op med et smukt motiv.
  • Blomster eller stearinlys. Giv rummet liv med en potteplante.
  • Den perfekte belysning. Sæt en ny pære i loftlyset, så du får en rar belysning, eller sørg for en god læselampe til dit arbejde.

Skulle det ikke stå klart før, står det forhåbentligt klart nu, hvad vi helt specifikt mener med små ændringer. Dermed ikke sagt at flotte og gode møbler ikke er værdifulde, når du skal indrette dit hjem. Men vi ser alligevel, at du ved at lege med disse sjove idéer kan komme et langt stykke af vejen mod et hyggeligere kontor.

Er du et menneske, der gerne bruger tid på fordybelse i dit arbejdsrum, er der ingen grund til at sidde i en grå eller trist atmosfære. Gør derfor dig selv en tjeneste og tilføj masser af liv og inspiration til dit rum. Vi garanterer dig, at glæden ved at træde ind på et behageligt og smukt kontor vil sætte sit præg på dit arbejde.

Og hvis det eneste, der skal til, er lidt maling og en blomst, hvad venter du så egentlig på?