Vi tilbringer en meget stor del af vores liv i vores bolig. Derfor er det også vigtigt, at du sørger for, at den har en standard, som du er glad for og tilfreds med. Men muligvis går du stadig og tænker på, hvordan du kan gøre din lejlighed endnu mere lækker. Måske synes du, at det er dyrt at få gjort noget ved den. Men det er faktisk en investering i din fremtid, og hvis du har problemer med at få budgettet til at hænge sammen, kunne det være, at du skulle droppe det dyre take-away mad eller måske smøgerne og i stedet skifte dem ud med en e-cigaret.

De penge, du sparer der, kan du så bruge på at forskønne din lejlighed. Det er faktisk en win-win-situation, som vi synes, at du skal drage fordel af. Læs med her, hvor vi giver dig et par gode råd til, hvordan du fikser din lejlighed.

Nyt gulv kan gøre underværker

Du tænker måske ikke så meget over det, men et nyt gulv kan gøre underværker for dit hjem. De fleste lejligheder i dag har trægulve, og i mange tilfælde ser det meget pænt ud. Du skal dog være opmærksom på, at nogle typer af trægulve hurtigt bliver slidt og slet ikke egner sig til fodtøj eller børn, der jævnligt smider med legetøj. Du skal derfor sørge for at få fat i et gulv af en vis kvalitet.

Det kan godt være, at det koster noget mere end de billigste typer, men i længden vil du være glad for, at det kan holde til både trampen og stiletter. De massive gulvtyper har også den fordel, at du kan slibe dem ned, når de bliver slidt. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om at købe nyt gulv flere gange i løbet af et årti, men med ro i maven blot kan pudse det gamle op. Et smukt trægulv kan i allerhøjeste grad være med til at oppe din lejligheds lækkerhed.

Gardiner eller persienner?

Du skal naturligvis have noget for dine vinduer, så nysgerrige naboer ikke kan kigge ind, ligesom det er rart at kunne lukke både verden såvel som solen ude engang imellem. Men så er spørgsmålet, om du skal vælge gardiner eller persienner?

Persienner er den løsning, som mange, der bor i lejlighed, vælger. De er lette at sætte op og betjene, men desværre er deres æstetiske udtryk ikke altid særligt interessant. Derfor kan der faktisk være idé i at sætte gardiner op. Du kan eksempelvis vælge gardiner, som har en pæn farve og på den måde komplementerer resten af indboet. Problemet med gardiner er, at de kan synes en smule tunge og dette specielt i mindre lejligheder, hvor du kan komme ud for, at de simpelthen kommer til at fylde for meget. Igen er det en vurderingssag fra gang til gang.

Pynt lejlighedens vægge

Vi har en tendens til blot at hænge et tilfældigt billede op et tilfældigt sted i lejligheden, hvorefter vi kundgør, at lejligheden nu er blevet pyntet op. Men der er mange flere muligheder.

Eksempelvis kan du købe billige og meget pæne reoler, som er ganske godt egnet til bøger. En hel væg fyldt med reoler, hvor der står bøger i, giver rummet et ganske specielt udtryk, som det absolut er værd at se nærmere på.

Hvis du ikke er så meget til bøger, kan du i stedet købe gamle filmplakater eller replica af andre aldrende genstande, der helt sikkert vil pynte dine vægge og om ikke andet så i hvert fald give dit hjem et ægte og unikt udtryk. På børneværelset kan du gå all-in og male et eventyr på væggen. Du kan finde skabeloner, så du kan male ildspyende drager og smukke prinsesser og lave en del af børneværelset om til et fantastisk sted at mødes og læse en bog.